Alfio Bonanno

08.-28.02.2008

Flensborg Bibliotek
Norderstraße 59
24939 Flensburg
Tyskland

Torsdag den 7. februar kl. 20 åbner Sydslesvigs danske Kunstforening udstillingen Alfio Bonanno på Dansk Centralbibliotek

ÅBNING
feb
07
20:00

Kl. 19 har formand Hans Jessen indkaldt medlemmerne til generalforsamling samme sted i den blå sal.

Alfio Bonanno er født på Sicilien i 1947 men har siden 1975 været bosat på Langeland. Siden slutningen af 70erne har Alfio Bonanno arbejdet med og i det danske naturlige landskab. Hans mange projekter handler om at skabe særlige specifikke naturskulptur-installationer både med store formationer dannet af naturens egne materialer og med fantasiskabte former. Alfio Bonanno arbejder i naturen og i dialog med naturen, han lytter altid til det enkelte sted og skaber sine værker, så de ikke virker fremmede, men vokser ud af landskabet.

Alfio Bonanno har udstillet og skabt kunstneriske anlæg mange forskellige steder i verden bl.a. Miro museet i Barcelona, National Museum of Wales, Trondheim Art Museum og i USA, Canada, Italien, Japan, Indonesien og Tyskland.

I Danmark har Bonanno udfoldet sin kunst bl.a. på steder som Kunsthallen Brandts Klædefabrik, Louisiana Kunstmuseum og Botanisk Have i København.

Alfio Bonanno åbner selv udstillingen.

Foreningen er vært ved en forfriskning, og musikken leveres af Helge Schmedeke og Kai Stemmler.

Udstillingen kan ses til og med torsdag den 28. februar mandag til fredag kl. 9-18, lørdag kl. 9-14.

Bonanno på en anden boldgade Jens Nygaard 09/02/2008