Anne Lass - Wonderland

07.-29.06.2013

Flensborg Bibliotek
Norderstraße 59
24939 Flensburg
Tyskland

Torsdag den 6. juni 2013 kl. 19.30 åbner Sydslesvigs danske Kunstforening udstillingen Wonderland, der viser fotografi af Anne Lass fra perioden 2004 - 2013.

Udstillingen viser udvalgte værker fra tre forskellige projekter, der er opstået i årene 2004-2013. Billederne er analoge fotografier, der bliver scannet og printet som pigment prints. Anne Lass bruger mediet fotografi til at undersøge menneskets livsrum i begyndelsen af det 21. århundrede. Hendes projekter er til dels begrænset til et bestemt emne eller sted. Hun opsøger steder, der ikke er så karakteristiske i et bylandskab og hurtigt bliver overset. Med sine fotografier håber hun på at sætte fokus på temaer omkring virkelig-hed, billedrealitet og nutidsfænomener. Et centralt emne i værkerne er det iscenesatte, både i tematisk og visuel sammenhæng. Det, der interesserer hende at få frem er, at dokumentarfotografi kan virke så iscenesat eller manipuleret, at man ikke rigtig ved hvordan man skal forholde sig til det.

Projektet "Milwaukee Avenue" beskriver en bestemt gade i Chicago, der strækker sig mange kilometer på tværs igennem den store by. Projektet er en systematisk dokumentation af en bestemt strækning og de oplevelser og møder man har, når man går den samme vej igen og igen. En mystificering af og hommage til gamle amerikanske storbykulisser og mennesker. Projektet er fotograferet i 2005-08.

"Wandeln" er et viderefående projekt begyndt i 2004. Enkeltbillederne omfatter både landskabsbilleder og bykulisser, taget flere forskellige og ikke så let identificerbare steder i den vestlige kulturkreds. Relationen mellem billederne og de steder de faktisk skildrer, fremkalder en fornemmelse mellem drøm og virkelighed. Det er her enkelt-billederne, der til dels er ret forskellige, står i forbindelse med hinanden og danner små og nye historier, der bliver del af et overordnet tema om natur som kunstigt kultur-fænomen og om menneskernes livsrum i starten af det 21. århundrede.

"Triple Seven" fra 2011-2013 det nyeste projekt og en dokumentation af private spille-steder og spillecafeer i Berlin. Udbredelsen af spillesteder har spredt sig med stor hastighed siden begyndelsen af finanskrisen, som overvejende ligger i byens mere belastede kvarterer. Siden 2011 har Lass med mellemrum opsøgt over 100 forskellige spillesteder, drevet af en nysgerrighed til at undersøge, hvad der gemmer sig bag de tildækkede facader.

Anne Lass tog sin studentereksamen på Duborg Skolen i 1997. Hun blev uddannet på Folkwang Universität der Künste i Essen, hvor hun tog sit diplom i dokumentarfotografi hos prof. Jörg Sasse i 2007. Hendes værker har været udstillet i Europa, Australien og USA, såsom C/O Berlin, Australian Center for Photography og GrazMuseum. Billederne er indkøbt af bl.a. Statens Kunstfond, C/O Berlin og er udgivet i flere publikationer. Efter en del rejser og et længere ophold i USA bor hun i Berlin.

Udstillingen åbnes med musik af Matthis Rasche (trompet) og Franz Blumenthal (bas). Foreningen er vært ved et mindre traktement. Alle er velkomne.

Udstillingen kan ses i perioden 6.-29. juni, mandag-fredag kl. 9-18, lørdag kl. 9-14.

*NB Der er pressemøde i udstillingssalene onsdag den 5. juni kl. 10.*

Læs mere på www.annelass.de

Anne Lass - Wonderland
En uvirkelig virkelighed Hans Christian Davidsen 08/06/2013
BilagStørrelse
PDF ikon plakat.pdf6.45 MB