Grænselandsudstillingen

05.-27.09.2014

Flensborg Bibliotek
Norderstraße 59
24939 Flensburg
Tyskland

Vi slår dørene op for en stor og mangfoldig udstilling - Grænselandsudstillingen.

Igen i år udstiller næsten samtlige medlemmer af Grænselandsudstillingen, der først har været vist i Aabenraa og nu fortsætter i Flensborg for siden at slutte i København. Hver kunstner viser, hvad han/ hun lige nu er optaget af. Publikum får mulighed for at se ind i kunstnerens laboratorium. Kunstneren har som altid selv vurderet og valgt de værker, der udstilles. Det er en udstilling af fri kunst.

Grænselandsudstillingen er en kunstnerstyret udstilling, og denne udstillingsform er en vigtig spiller i den samlede vifte af udstillingsplatforme i Danmark. Kunstnerne skal ikke tage hensyn til magtfulde samlere, professionelle kuratorer og gallerister. Grænselandsudstillingen har i over 40 år vist kvalitetskunst af kunstnere fra grænselandet. Kunstnerne arbejder hele tiden med udstillingens form, og kritikforslag til fornyelse er velkomne. Men kunsten må godt stritte i mange retninger. Måske er det netop en af kvaliteterne.

Grænselandsudstillingens kunstnere har inviteret en række interessante gæster, der giver udstillingen i 2014 sit særpræg. I år er gæsterne fra Danmark Lise Blomberg Andersen, Jens Axel Beck, Iris Fridriksdóttir, Sophus Ejler Jepsen, Karin Lind, Anette Lynggård og Hans Pauli Olsen. Gæsterne fra Tyskland er Claudia Bormann, Nicolas Freitag, Moritz Hasse, Elmar Jacob og Svenja Maass.

Udstillingen åbnes af Charlotte Sahl-Madsen, direktør for Kunsthallen Sønderborg, og foreningen er vært ved et lille traktement.

Udstillingen kan ses til og med lørdag den 27. september, mandag-fredag kl. 10-17, lørdag kl. 10-14.

grænselandsudstillingen 2014 - plakat
Mellem fremmed blod og indavl Hans Christian Davidsen 06/09/2014
BilagStørrelse
PDF ikon Graenselandsudstillingen.pdf352.51 KB