Inka Sigel & Better Lübbert

23.05. - 14.06.2008

Flensborg Bibliotek
Norderstraße 59
24939 Flensburg
Tyskland

Sydslesvigeren Inka Sigel udstiller for første gang på hjemmebane i Flensborg. Med sig har hun keramikeren Better Lübbert, der heller ikke er ukendt i området.

ÅBNING
maj
22
19:30

Inka Sigels inspiration til de store farvemættede malerier er hentet under havets overflade og er for eksempel planter fra hav- eller søbund. Lysets spil i vandet er også en del af udtrykket i form af pletter, der genkalder lysstrålers reflekser. Hendes værker er dynamiske i udtrykket, og alligevel er det som om, tiden står stille i dem - og som om motiverne er fanget i et øjeblik. Billedsproget er abstrakte naturbilleder, og man ser også, at der er skov uden for vinduerne i værkstedet i det østjyske. Der er forgreninger i billederne. Selv om hun ikke bruger træerne direkte er altid kun tale om fortolkning. Til gengæld har hun lagt naturalistiske syninger ind i lærredet, blomstermotiver hentet fra bøger og fotos, og de giver en god dybde.

Inka Sigel har selv inviteret Better Lübbert med som kompagnon på udstillingen. De to har udstillet sammen før og kender hinanden fra blandt andet Grænselandsudstillingen i Aabenraa. I 1999 udstillede Better Lübbert for Kunstkredsen Flensborg sammen med billedkunstneren Vibeke Lindhardt. Dengang var det keramik og glas sat sammen De seneste fem år har Better Lübbert arbejdet med store krukker og et koloristisk udtryk. Det er den traditionelle keramik, hun har fat i her. Håndværket har hun suget til sig fra en gammel keramiker på Kreta, da hun var ung. Det er det lange seje træk med at lave pølser af ler, dreje og rulle den endelige krukkeform i en stor ovn, hvor de rigtige farver kommer frem, når det hele er glaseret flere gange. Better Lübbert er en keramiker med stor kærlighed til materialet, formen og farven. Krukkerne er store, elegante og fulde af energi. Selv om udtrykket er nutidigt, afspejler værkerne den klassiske middelhavstradition med farver, der er dybe, stærke og dragende. Inspirationen har hun hentet på rejser til Istanbul, hvor hun har studeret de gamle glasuropskrifter og de teknikker, der er brugt i sultanernes paladser.

Inka Sigel & Better Lübbert
Inka-riget på rejse hjem Hans Christian Davidsen 23/05/2008