ÅBNING
maj
31
19:30
Gruppens deltagere, to tekstildesignere, en billedkunstner og seks keramikere, er alle uddannede fra Designerskolen Kolding, medlemmer af Danske Kunsthåndværkere Sydjylland og arbejder på egne værksteder.
Som tema til udstillingen har kunstnerne ladet sig inspirere af det samme stykke musik. Resultaterne af kunsthåndværkernes individuelle tolkninger af musikken afsløres ved åbning af udstillingen »Poul sine høns...«.
De ni kunstnere vil være til stede ved åbningen, hvor kunstforeningen er vært ved en lille forfriskning og ved et musikalsk indslag.
Udstillingen kan ses til og med den 23. juni.