PER KIRKEBY – AT MALE POESI ~ THE BEBOP COLLECTION

ÅBNING 01.10.2026
16:00
01.10.2026 -
30.10.2026
Flensborg Bibliotek, Norderstraße 59

SdK viser Per Kirkebys bogomslag til THE BEBOP COLLECTION af Museum Jorn, Silkeborg.

I de velegnede biblioteksrammer inviterer udstillingen til en samtale om mødet mellem litteratur og billedkunst.

Mellem år 2000 og 2011 skabte Per Kirkeby en omfattende serie af 48 bogomslag. Billederne afspejler stemmer fra det 20. århundredes avantgardelitteratur, fortolket med lette penselstrøg, koloristiske abstraktioner og fornemmelse for det usagte. Her opløses grænserne mellem det læste og det sete, det spontane og det form fuldendte.

Udstillingen åbnes af kurator Anna Lehn Brand, Museum Jorn, og der bydes på musik og et glas vin.

Efter åbningen kan udstillingen ses til og med: 30. oktober 2026

For udstillingen står Museum Jorn i samarbejde med Flensborg Bibliotek og Sydslesvigs danske Kunstforening.

<a href="" target="_blank">Website